mandag den 29. august 2011

Brownies med ostetop

Der er til ca. 16 stk


Dej
115 g smør
100 g chokolade - gerne omkring de 50-70%
100g hakket chokolade - samme %
200 g sukker
2 æg
2 tsk. vaniljesukker
1 tsk. bagepulver
½ tsk. salt
85 g mel

Ostetop
200 g Philadelphia flødeost
65 g sukker
1 æggeblomme
2 stk. vaniljesukker

Smelt smør og de første 100 g chokolade i et vandbad. Pisk imens æg, sukker og vaniljesukker sammen. Heri kommes den smeltede chokolade. Bagepulver, salt og mel blandes og de sidste 100 g hakket chokolade kommes i inden det røres i chokoladeblandingen. Dejen kommes i en 20x20 cm form (brug max 25x25 cm ellers bliver kagen for lav).

Osteblandingen piskes sammen og kommes til sidst oven på dejen inden den bages ved 200 grader i 30-35 min. Kagen skal stadig være lidt svampet i midten. Lad den køles af på en rist inden kagen skæres ud. Kagen kan serveres med frisk frugt og is, men det er også rigtig god uden noget til.
Kagen kan sagtens stå et på dage, det bliver den næsten kun bedre af.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar