tirsdag den 30. august 2011

Cakesandmore - lidt forsinket info

http://www.cakesandmore.dk/ er sponser for min Give away, som jeg har nævnt i indlægget. Husk at den slutter på søndag den 4. september, kl. 12.00 samt du deltager kun ved at sende en mail eller kommentar med antal lodder, dit navn og mailadresse.

Dog glemte jeg helt at fortælle, at http://www.cakesandmore.dk/ er en ny kagebutik på nettet med et godt udvalg og konkurrencedygtige priser. Tag og tjek siden ud ved at klik på det nedenstående link.

Cakesandmore

mandag den 29. august 2011

Brownies med ostetop

Der er til ca. 16 stk


Dej
115 g smør
100 g chokolade - gerne omkring de 50-70%
100g hakket chokolade - samme %
200 g sukker
2 æg
2 tsk. vaniljesukker
1 tsk. bagepulver
½ tsk. salt
85 g mel

Ostetop
200 g Philadelphia flødeost
65 g sukker
1 æggeblomme
2 stk. vaniljesukker

Smelt smør og de første 100 g chokolade i et vandbad. Pisk imens æg, sukker og vaniljesukker sammen. Heri kommes den smeltede chokolade. Bagepulver, salt og mel blandes og de sidste 100 g hakket chokolade kommes i inden det røres i chokoladeblandingen. Dejen kommes i en 20x20 cm form (brug max 25x25 cm ellers bliver kagen for lav).

Osteblandingen piskes sammen og kommes til sidst oven på dejen inden den bages ved 200 grader i 30-35 min. Kagen skal stadig være lidt svampet i midten. Lad den køles af på en rist inden kagen skæres ud. Kagen kan serveres med frisk frugt og is, men det er også rigtig god uden noget til.
Kagen kan sagtens stå et på dage, det bliver den næsten kun bedre af.

onsdag den 24. august 2011

Opskrift på trøfler

Så har jeg været ved at lave trøfler igen og denne gang har jeg forsøgt at lave en opskrift.

800 g kagerester, gerne chokoladekage
5 store spsk hindbærmarmelade
3 spsk kakao
50 g smør
evt. flormelis
evt. rom
kokos

1-1,5 dl piskefløde og tilsvarende chokolade varmes til chokoladen er smeltet.

Alle ingredienserne røres sammen enten på røremaskine eller med håndmixeren. Smag til og kom mere i af de forskellige ingredienser, hvis det ikke lige smager dig. Trøflerne trilles i kokos og stilles på køl.

tirsdag den 23. august 2011

Give away

I anledning af, at jeg har startet min egen blog, vil jeg gerne belønne faste læser med en give away.
Jeg har fået www.cakesandmore.dk til at sponsorer gaven.

Du får 1 lod for at give en kommentar på min side og 1 lod for at oprette dig som fast læser. Det vil sige, at du kan i alt få to lodder til konkurrencen.

Du har mulighed for at vælge mellem følgende gaver:

Enten gaven med rullepind, blå fondant fra Funcakes, sølvglimmer fra Rainbow Dust og stjerneplungere.



Eller gaven med rullepind, rød fondant fra Funcakes, hindbærfarvet glimmer fra Rainbow Dust og hjerteplungere.




Du deltager ved, at du sender en kommentar med antal lodder inden den 4. september, kl. 12.00. Husk at oplyse navn og e-mail, så jeg nemmer kan give vinderen besked.

lørdag den 13. august 2011

Sommerfuglekage

Min mand og jeg har et vennepar, hvor deres pige og faren lige har haft fødselsdag. Jeg fik lov at lave en kage til dem og det blev så til en sommerfuglekage bestående af en chokoladekage, som var smurt op med skildpaddecreme (se tidligere opskrift).

Kagen bestod af en rund kage, som var til pigen og en fikantet kage, som var til faren.

 








Min søn Alexander var også med i køkkenet, da kagen skulle pyntes.


Her er hans forsøg på en sommerfugl, som inspirerede mig til nogle af sommerfuglene på kagen.



Så begyndte jeg at komme nogle af sommerfuglene på kagen.


Her er det færdige resultat fra flere vinkler.




 



lørdag den 6. august 2011

Chokoladekage

Her kommer min ynglings chokoladekage og den er rigtig nem. Det bedste ved den er, at den kun bliver bedre af at komme i fryseren.

1 stor bradepande

600 g mel
750 g sukker
150 g kakao
1½ tsk bagepulver
evt.1½ tsk vaniljesukker

Disse ting blandes og efterfølgende kommes
6 æg
7½ dl appelsinjuice
300 g smeltet margarine

Det hele piskes godt med håndmixeren. Kagen kommes i en stor bradepande med bagepapir i. Bages i 35-50 min ved. 225 grader.

fredag den 5. august 2011

Trøfler

Så blev det tid til at prøve at lave trølfer/romkugler af nogle kagerester fra i går (den kage vises senere) samt nogle minimuffins, som var blevet lidt kedelige.
De blev lavet på slum og lidt efter, hvad andre har brugt.

Kagerester fra chokoladekage
Hindbærmarmelæde
Smørcreme med vanilje
Kakao
Rom

Det hele røres sammen med håndmixeren.



Stilles på køl og trilles i lidt kokos. På køl igen og så er de til at spise.


MUMS
- I kan tror, at kollegaerne blev glade.