mandag den 27. juni 2011

Filodejs dessert

Ferie i Tyrkiet betyder, at vi skal prøve en masse forskelligt og denne gang blev det til en dessert lavet af tyrkisk filodej, æbler, rosinet, hasselnødder, kanel, sukker og smør.

Filodejs dessert
2 ark tyrkisk filodej
50 g smør
4 spsk sukker
1 spsk kanel
1 æbel
1 håndfuld rosiner
1 håndfuld hasselnødder
olie/smør til smøring
flydende honning

Alt på nær filodej blandes sammen til en blød masse. Tag en form med lidt høj kant og smør den med lidt olie eller smør. Klip dejen i tre strimler og den ene lægges i bunden af formen. Oven på kommes fyldet og hvis der er dej ud over kanten af formen, foldes det ind over fyldet. Pensel med lidt olie/smør og fortsæt med resten af dejen på samme måde. Øverst kommes lidt flydende honning og kagen bages i ovnen ca. 20 min - til kagen er gylden.

Der kan serveres græsk yoghurt til.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar